Her er hvad du ikke skal gøre, når du er blevet låst ude
Det er enormt frustrerende at blive låst ude af sit hjem.
Selvom du naturligvis gerne hurtigst muligt vil indenfor igen, så skal du først slå koldt vand i blodet og tænke dig godt om, før du handler overilet.
Du kan nemlig komme til at gøre mere skade end gavn, hvis du selv prøver at bryde ind i dit hjem.
Her kan du læse om, hvad du absolut ikke skal gøre, når du er blevet låst ude.
Prøve at lirke låsen op selv
Du har måske set i film, at indbrudstyve hiver hårnåle eller kreditkort frem, for så at lirke låsen op på 5 sekunder. Det er heldigvis kun et filmtrick. Hvis det virkede i praksis, så ville vi have langt flere indbrudssager i Danmark.
Hvis du forsøger at lirke låsen op med dit kreditkort, så ender du bare med at ødelægge kortet. Du vil stadig være låst ude, men du mangler du både en ny nøgle og et nyt kreditkort.
Forsøge at bryde vinduer op
Selvom du måske i praksis godt kan bryde dine vinduer op, så er det en rigtig dårlig ide. For det første fordi at dine vinduer kan gå i stykker. For det andet fordi at du selv kan komme slemt til skade i processen. Og for det tredje, fordi det kan komme til at ligne, at du er ved at bryde ind i huset.
Forbipasserende kan i værste tilfælde ringe efter politiet, fordi de tror, at du er en indbrudstyv.
Ødelægge låsen
Hvis du ødelægger selve låsen for at komme ind, så skaber du bare et nyt problem. Nu kan du ikke låse dit hjem af, og du har stadig behov for en låsesmed til at komme ud og skifte den.
Hvad gør man så?
Den eneste rigtige løsning er, at ringe efter en låsesmed. En låsesmed har de essentielle værktøjer, som man skal bruge for at lirke en lås op. De kan afmontere din gamle lås, sætte en ny på og lave dig et nyt sæt nøgler.
Det kan godt være, at du hverken gider vente på- eller betale for en låsesmed, men det er og bliver den nemmeste og sikreste vej ind i dit hjem.
Lav et sæt ekstranøgler
Det var så sidste gang, at du låste dig ude af dit hjem – eller hvad?
Det kunne sagtens hænde, at du låser dig selv ude igen. Derfor er det en god ide, at forberede sig på eventuelle uheld.
Få lavet et sæt ekstranøgler eller to, som du kan have liggende hos naboen. Du kan også have et sæt liggende hos en god ven, eller i en ekstralomme i din taske, som du altid har med dig.