Fotografi: Rigsarkivet

1814

Undervisningspligt

1800-tallet, 1814, fag, Folkeskolelov, skolelov, skolens formål, skolevej, undervisning, undervisningspligt

I 1814 underskrev kong Frederik 6. fem skolelove, der tilsammen fastslog alle danske børns pligt til at deltage i undervisning. De fleste børn havde også tidligere modtaget en eller anden form for undervisning, som forudsætning for konfirmationen. Men som noget nyt kom der i 1814 en bestemmelse om, hvornår undervisningspligten trådte i kraft, nemlig når barnet fyldte 7 år og varede ved indtil konfirmationen, der typisk fandt sted i 14-16 års alderen.

De nye skolelove fastsatte ikke blot antallet af skoleår, men stillede også krav om regelmæssig skolegang, enten en halv dag fra mandag til lørdag eller en hel dag hver anden dag ugen igennem. Samtidig blev kravene til indholdet af undervisningen øget. Alle børn skulle lære læsning og kristendom som hidtil, men nu også skrivning og regning og sang, hvis læreren kunne synge. Hvis læreren havde lært at undervise i gymnastik, skulle drengene have dette fag. Desuden skulle børnene læse om fædrelandshistorie, geografi, naturlære, naturhistorie og om landets love i læsebogen.

For det store flertal af skolebørn fandt undervisningen sted i en skole, men en særlig paragraf i skolelovene sikrede, at forældre eller husbonder, der havde mulighed for det, kunne engagere en privat lærer, som så kunne undervise børnene i deres hjem.

På landet kunne der ofte være langt fra barnets bopæl til skolen, og skolevejen var mange steder vanskelig eller ligefrem farlig for et lille barn. Derfor holdt mange forældre deres børn borte fra skolen, når vejret eller vejen var for elendig. For at lette adgangen til skolen dikterede skoleloven for landdistrikterne, at intet barn måtte have mere end en kvart mil – dvs. ca. 1,8 km. – til skole. For at virkeliggøre dette lovkrav var det nødvendigt at bygge mange nye skoler eller udvide de eksisterende, så de kunne rumme flere elever. Men skolebyggeri var også dengang en bekostelig affære, og den danske økonomi lå i ruiner efter ”statsbankerotten” i 1813. Derfor tog det årtier, før nettet af danske skoler var udbygget.

På billedet ses Kong Frederik 6.s underskrift på den originale ”Anordning for almueskolevæsenet på landet” af 29. juli 1814.

Læs mere: Da skolen tog form. Tiden 1780-1850. Af Christian Larsen, Erik Nørr & Pernille Sonne. Aarhus Universitetsforlag 2013.