1908

27. maj 1908 – Lønforbedringer og lærerfyringer

dk's lærerforening, lærer, lærerinde, lønning, skolelov

Den 27. maj 1908 underskrev Frederik d. 8. en lov med den ikke særligt opsigtsvækkende titel Lov om Lønning for Lærere og Lærerinder i Folkeskolen m.m.

Loven var dog kulminationen på lærernes langvarige kamp for bedre løn, pension og anciennitetsgodtgørelse, der havde været diskuteret siden 1870’erne og havde været en af årsagerne til grundlæggelsen af Danmarks Lærerforening i 1874.

Lærernes løn havde traditionelt bestået af både en lokalt bestemt løn, forskellige naturalier leveret af lokalbefolkningen efter nærmere aftale, og derudover også forskellige indtægter forbundet med lærernes pligter i kirkeligt arbejde som kordegn mv. Mange lærere havde gennem 1800-tallet desuden været nødt til at drive landbrug og andre bierhverv for at kunne tjene en løn som der kunne forsørges en familie af. Der fandtes et hierarki af lærerstillinger, hvor de højest betalte var byernes overlærere, og på landet førstelærerne, der altid var mænd. Dernæst kom de øvrige byskolelærere og de mandlige andenlærere i landsbyskolerne og lærerinderne. Dårligst betalt var forskolelærerinder der kun havde en kort uddannelse bag sig og kun underviste de yngste klasser. Lønsystemet var bygget på at forsørgerpligt – så mænd med familie der levede i byer med højere leveomkostninger tjente langt mere end en lærerinde, der forventedes at være ugift) på landet.

Som det var normal praksis indeholdt også 1908-loven bestemmelser om lavere løn for lærere end for lærerinder, men lærerne var den første faggruppe der indførte ligeløn, og det skete allerede få år efter i 1919.

Lærernes organisation var yderst tilfreds med de lønforbedringer som 1908-loven indførte, men samtidig følte mange lærere at der blev betalt en dyr pris for forbedringerne. Denne pris var den berygtede paragraf nr. 8 i loven. Denne paragraf gjorde det nemlig langt nemmere for de lokale skolemyndigheder at afskedige en lærer!

Ordlyden var således: ”Ønsker Skolekommissionen eller Kommunalbestyrelsen en i Kommunen fast ansat Lærer eller Lærerinde fjernet fra sit Embede, fordi den paagældende er komme i et saadant Misforhold til sin Stilling som Lærer, at udbyttet af Skolens Virksomhed derved i væsentlig Grad forringes, afholde de nævnte kommunale Myndigheder et Fællesmøde for at forhandle om Sagen”. Denne proces skulle følges af flere møder, læreren havde mulighed for at indgive forklaring mv., men i bund og grund gav paragraffen mulighed for en lærerfyring, hvis der blot var bredt lokalt flertal derfor. Og lovens ordlyd om ”misforhold til sin stilling som lærer” kunne også fortolkes meget bredt. Selvom en lærer måske var en dygtig underviser, kunne personlige stridigheder og mistillid, således blive baggrund for en fyringssag.

Tidligere havde ministeriets tilsyn skullet drages ind i sager om lærerfyringer, og kilderne viser at det kunne være et langt forløb, og at selv relativt skrappe klager over lærere, over fx vold mod elever, ikke nødvendigvis førte til afskedigelse. Den nye paragraf ændrede dette, og gjorde de lokale myndigheder, og dermed også forældrene, langt mere indflydelsesrige i forhold til om man ønskede at beholde en lærer som der måske herskede utilfredshed med.

En del af sagerne handlede om forældreklager over hård disciplin, og sendte et signal om at holdningen til den pædagogiske metode og lærerens autoritet var under forandring i 1900-tallets begyndelse. Andre sager havde udspring i politiske, religiøse eller personlige uoverensstemmelser. En følge af disse sager var bl.a. at lærere begyndte at give udtryk for at forældre i højere grad skulle informeres om – og derved forstå og støtte – skolens arbejde, så der ikke opstod misforståelser, men i stedet kunne skabes en fælles forståelse om børnenes skolegang og opdragelse. Og det er således i denne periode forældremøder og forældreorganisationer så småt også ser dagens lys.

 

Du kan læse mere om lokale klagesager, lærernes vilkår og organisation i kapitlerne 8 og 15 i bind 3 af Dansk Skolehistorie: Da Skolen blev sat i system, skrevet af Anne Katrine Gjerløff og Anette Faye Jacobsen.