Illustration: Dansk Skolehistorie Bd. 2, s. 73

1834

Da lærer Sønderbye gav tæv

1800-tallet, Barndom, lærer, skolelov, straf

I 1800-tallet måtte danske skolelærere slå deres elever for at opretholde disciplinen, men de måtte dog ikke ligefrem gøre skade på børnenes kroppe. Hvor grænsen for volden gik, kunne det være vanskeligt at afgøre.

I 1834 klagede en husmand ved navn Torsten Christensen fra Oksby over lærer Jens Christian Sønderbyes mishandling af hans børn. Den lokale skolekommission og provsten, der førte tilsyn med undervisningen, veg tilbage for at irettesætte læreren, selvom de nok var enige med Torsten Christensen i, at Sønderbye gik lige lovligt hårdt til værks. De bad i stedet sognepræsten om at tale læreren til fornuft. Det hjalp dog ikke. Allerede året efter klagede 12 lokale mænd over Sønderbye. De mente, at han var både barbarisk og dyrisk i sin behandling af eleverne. Denne klage resulterede i en bøde til læreren, men lige lidt hjalp det. I de følgende år slog han flere gange løs på sine elever med en lineal eller en tamp (en ende tov) eller bankede deres hoveder ned i skolebordet. Forældrene klagede, men de lokale myndigheder var ikke meget for at blande sig. Læreren undskyldte sig med, at han havde det dårligt i sit ægteskab, og måske har skolekommission og gejstlighed været bekymrede for, om det hele blev værre eller for en lokal skandale, hvis der kom for meget opmærksomhed omkring sagen.

I 1844 var det efterhånden kommet så vidt, at sognepræsten måtte lukke skolen og suspendere Sønderbye. Han havde slået en dreng så hårdt i hovedet, at blodet flød, fordi drengen ikke kunne sine regnestykker. Læreren blev indklaget for en såkaldt provsteret. Det var en særlig domstol, der kunne dømme gejstlige personer, herunder lærere, der blev opfattet som medlemmer af den gejstlige stand, fordi de underviste børnene i kristendom og ofte også hjalp præsten i kirken.

Sønderbye forstod, at han havde en dårlig sag. I stedet for at lade provsteretten gå sin gang søgte han om sin afsked. Så blev retssagen frafaldet, og Sønderbye forlod Oksby.

I 1850 fik han job som lærer i Rind syd for Herning, og her gik det bedre. I hvert fald fik han ros af præsten for at være en god lærer.

Selvom lærerne havde ret til at revse børnene, hørte det til sjældenhederne, at volden var så hårdhændet, som det var tilfældet i Oksbøl.

Læs mere: Da skolen tog form. Tiden 1780-1850. Af Christian Larsen, Erik Nørr & Pernille Sonne. Aarhus Universitetsforlag 2013.