Billede: I.W. Bruun "Den Lancasterske skoleindretnings historie", (1820), Det Kongelige Bibliotek

1820'erne

Den Indbyrdes Undervisning

1800-tallet, indbyrdes undervisning, pædagogik

I 1820erne kom en ny undervisningsform til Danmark fra udlandet. Det var den såkaldte indbyrdes undervisning, der havde rod i både England og Indien, og som nu gik sejrsgang over skoler i hele Nordeuropa. Metoden, der også blev kaldt den lancasterske skole, blev anset for at være effektiv til store elevgrupper. Den indbyrdes undervisning gik i korte træk ud på, at en enkelt lærer kunne undervise et stort antal børn ved at lade børnene opdele i grupper. Nogle af metodens fortalere mente, at én lærer kunne undervise helt op til 1.000 børn på én gang ved hjælp af  metoden.

En elev fra hver af grupperne blev sat til at undervise de øvrige i gruppen f.eks. ved at lade dem læse højt fra de læsetabeller, der til formålet var hængt op i klasselokalet. Ud over læsning kunne metoden også anvendes til skrivning, regning, geografi, gymnastik og sang. For at undervisningen skulle fungere, og som et led i den pædagogiske tankegang, der lå bag, blev hele undervisningsforløbet beskrevet meget stramt i det fastsatte reglement og foregik nærmest militærisk, med fløjtesignaler og korte, kontante ordrer til børnene.

Den pædagogiske idé var, at med en stram disciplin og ingen snak i geledderne ville børnene vænne sig til at gøre de rigtige ting på de rigtige tidspunkter. Dette ville give mindre uro i klassen, hvorved indlæringen ville højnes. Metoden var uforenelig med korporlig afstraffelse på grund af den uro, dette ofte medfører. Disciplinerende forholdsregler kunne derimod være at knæle i et bestemt tidsrum.

For at anspore eleverne til at yde deres bedste indeholdt metoden et stort element af konkurrence. Børnene blev rangordnet efter dygtighed, og det gjaldt om at konkurrere med kammeraterne om den bedste placering. Metoden var blevet indført som forsøg i Sølvgade Kaserneskole fra 1819 og vandt stor udbredelse i begynderundervisningen i de danske skoler fra 1822. Dette skyldes flere forhold. Frederik VI var meget begejstret for systemet, og det var en billig måde at få et stort antal børn undervist på, da der ikke behøvedes så mange lærere. Derved lettedes presset på skolesystemet, hvor gode lærere var svære at skaffe.

Det blev påbudt, at metoden skulle læres i præsteuddannelsen og på lærerseminarierne, og alle almueskoler i landet fik pligt til at anskaffe sig et komplet sæt af de autoriserede indbyrdes undervisnings-læretabeller (der var i alt tale om hundreder af tabeller). Dog kunne skolernes ledelse selv bestemme, om tabellerne skulle i anvendelse. Den indbyrdes undervisnings metode blev i Danmark mødt med stor entusiasme i begyndelsen, men med tiden blev metoden meget upopulær på grund af dens mekaniske facon, og fordi man mange steder oplevede dens anvendelse som et ufravigeligt påbud.

Billedforslag: En dansk Lancaster-Skole for 100 Lærlinge, se bind 2 s. 221

Billede stammer fra Dansk Skolehistorie bd. 2, s. 221 og forestiller den lancasterske skoleindretning.