Fotografi: Odense stadsarkiv

1960-1980

Grønlandske skolebørn i Danmark

1900-tallet, Barndom, Folkeskolelov, Grønland, undervisning

Billedet viser en gruppe grønlandske skoleelever på Fyn i 1966. Længere ophold i Danmark var en normal del af mange grønlandske børns skolegang, gennem det såkaldte præparandarrangement.

Det grønlandske præparandarrangement blev søsat i 1961 med den hensigt, at grønlandske børn på 5-7. klassetrin, gennem et etårs skoleophold i en 6. klasse i Danmark, skulle lære så meget dansk, at de kunne tage en dansk realeksamen. Ordningen ophørte i 1976, og da var i alt 1.530 grønlandske børn blevet sendt til Danmark i perioden.

Tanken om at sende grønlandske børn til Danmark gik tilbage til mellemkrigstiden, hvor bl.a. den danske geograf Sophie Petersen i 1921 talte for indførelsen af sådan en ordning. I efterkrigstiden argumenterede både grønlandske politikere, som Augo Lynge, og embedsmænd, som den danske skoledirektør i Godthåb (Nuuk) Mikael Gam, der senere blev minister for Grønland, for en ensretning af det grønlandske og danske skolevæsen. Specielt grønlandske politikere efterspurgte fuld lighed mellem danske og grønlandske eksamener, hvilket betød at det danske sprog kom til at spille en helt central rolle i det grønlandske skolevæsen.

Som følge af de politiske ønsker og målsætninger udviklede det grønlandske skolevæsen sig til en kopi af det danske op gennem 1960’erne, hvilket blev rammesat med skoleloven af 1967. Det ændrede dog ikke ved, at det ofte tog to til tre år længere at erhverve en realeksamen på Grønland end i Danmark. Skoledirektionen og Ministeriet for Grønland mente at forklaringen måtte ligge i sprogbarrieren mellem grønlandsk og dansk. Derfor blev det besluttet at sende egnede børn fra B klasserne til Danmark i et år.

Beslutningen blev truffet i lyset af en situation, hvor der var mangel på lærere med tilstrækkelige kvalifikationer til at undervise i dansk. Samtidig var mange grønlandske skoler nedslidte. Desuden var det på Grønland allerede almindeligt, at børn fra bygder og udkantsområder måtte flytte til kostskoler. Og endelig havde de danske skolemyndigheder tidligere praktiseret såkaldt ”hjemsendelse” af grønlandske børn til Danmark. I 1951 var 22 udvalgte børn mellem 5 og 8 år blevet sendt ned for at tilegne sig dansk sprog og kultur. Der var således både et ønske og en forhistorie i forhold til at iværksætte præparandarrangementet.