Grundloven

1800-tallet, grundloven, skolens formål, undervisning

I 1849 blev der med vedtagelsen af Grundloven indført demokrati og religionsfrihed i Danmark. Lærerne frygtede dengang, at religionsfriheden ville underminere det kristne fundament, som skolen var bygget på.

Med Grundlovens indførelse i 1849 fik Danmark med ét slag religionsfrihed. I kølvandet på den nye ret, ønskede de nyvalgte politikere at højne uddannelsesniveauet. Befolkningen skulle være klædt på til at deltage aktivt i det unge demokrati. Lærerne begyndte at organisere sig, så de kunne få indflydelse på politikernes beslutninger. De ønskede sig bedre arbejdsforhold og især, at de fortsat skulle undervise i kristendom. De var nemlig alvorligt bekymrede for at den nye religionsfrihed ville blive kristendommens endelige.

Langstrakte diskussioner

I 1850 indkaldtes lærere fra hele Danmark til et stort landsmøde i Aarhus. Mødets dagsorden skulle bringe nogle af tidens mest omstridte emner på skoleområdet til debat. Som første punkt på dagordenen skulle lærerne diskutere hvilken dannelse børnene skulle have i skolen. På det tre dage lange møde kom de ikke længere end til dette punkt. Det blev til en debat om skolens rolle og især hvordan kristendommen fortsat skulle gøre sig gældende i undervisningen.

En afstemning afslørede at kun to ud af de 133 deltagere var imod at eleverne fortsat skulle modtage kristendomsundervisning. Men lærerne frygtede, at den nye grundlovsikrede religionsfrihed ville medføre at kristendommen ikke længere ville udgøre grundlaget for børnenes dannelse i skolen. Det blev til en heftig debat omkring undervisningsformer og metoder.

En del af deltagerne bestod af mere reformivrige lærere. De ville gerne se forandringer i undervisningen. Kristendommen skulle bestemt ikke forsvinde, men den skulle ikke længere være hovedfag i skolen. I stedet skulle der undervises i geografi, fædrelandshistorie og nye fag som naturlære og naturhistorie.

Lærernes frygt var ubegrundet

Lærernes frygt for den ny vundne religionsfrihed skulle vise sig at være ubegrundet. En ny skolelov blev vedtaget i 1856. Den forbedrede enkelte forhold for lærerne og rokkede ikke ved det kristne fundament i skolen. Kristendommen forblev en vigtig del af undervisningen til langt op i 1900-tallet.

Har du lyst til at vide mere om grundloven, kristendommen og deres indflydelse på skolen, kan du læse mere i ”Da skolen blev sat i system”, der er tredje bind af fem, om Dansk Skolehistorie i 500 år.