Fotografi: Arktisk Institut

1900-tallet

Gullasch med sæl

1900-tallet, Grønland, husgerning, skolemad, sundhed

I den grønlandske skole tog man udgangspunkt i de danske læreplaner som den Blå Betænkning, men inddrog egne kulturelle tradtioner i især de praktiske fag. I en vejledende læseplan, der blev udgivet i 1964 på baggrund af et skoleledermøde i Godthåb (Nuuk) i 1961, blev det beskrivet hvoran fagrække og læringsmål lignede de danske, men skulle tilpasses en grønlandsk hverdag og have relevans for eleverne.

I husgerning fandtes der således en liste over anbefalede retter som pigerne skulle lære at tilberede, og i opremsningen af retter som øllebrød og kokosmakroner fandtes også indslag af ”Gullasch (sæl, hval, ren) m/kartoffelmos” og ”kogte fugle (alk, edderfugl)”, der næppe fandt vej til de tilsvarende danske skolekøkkener.

Undervisningsvejledningen vidnede tydeligt om, at man ønskede at værne om de grønlandske traditioner, som man fandt positive, og at man for alt i verden, ville undgå at pigerne pådrog sig mindre hensigtsmæssige danske vaner: ”pigerne bør lære, at de friske grønlandske fødevarer ofte er både billigere og bedre end mange af de indførte varer, der sælges fra butikkerne” og helt konkret ”Mange i Grønland vil helst koge torsk således, at både fiskekød, rogn og lever bliver kogt i samme gryde. Den slags afvigelser til det bedre fra vore egne spisevaner bør lærerinden absolut godtage”.

For mange grønlandske skolebørn op gennem 1900-tallet var efterskoleophold nødvendig på de ældste klassetrin. Billedet viser madsalen på efterskolen i Aasiaat (Egedesminde) i 1939.