Fotografi: Stupid studio/Skole200

1908

Smørrebrød

Barndom, madkasse, madpakke, sundhed

Flade madder har sjældent været elsket af skoleelever, men eksperter har i årtier forsøgt at give gode råd til, hvordan madpakken kunne gøres spændende og lækker for børnene. Det har oftest været opfattet som vigtigt, at børnene havde appetit og lyst til at spise, fordi næring var nødvendig for læring.

I 1908 skrev lægen Poul Hertz for eksempel i det pædagogiske tidsskrift Vor Ungdom:

”En klog moder vil gøre sig umage for at kræse lidt op for børnene, når hun laver madpakken til dem. Et æble eller et stykke tørt bagværk skal man ikke være bange for at give med, sky på kødet eller en skive salt agurk, en velsmagende ost, en sardin eller lignende sager får maden til at glide lettere ned. Men ikke alle mødre er kloge, og mange overlader skolemaden til en ligegyldig tjenestepige, og så bliver den derefter.”