Fotografi: Stupid studio/Skole200

1880-1920

Regning

1800-tallet, 1900-tallet, fag, pædagogik, regning, undervisning

Det var ikke kompliceret matematik, der blev undervist i almueskolen i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, men som i de andre fag var der vægt på udenadslære , og der var ikke mange hjælpemidler udover fingre og måske en kugleramme. Der skulle regnes mange stykker, for metoderne skulle sidde helt fast i hovederne på børnene.

I en del af regnebøgerne til det grundlæggende niveau var der desuden vægt på opgaver, der havde relation til det praktiske liv, og gennem opgaverne i bøgerne kan man se, hvad det forventedes, at børnene fik brug for at lære. Samtidig er stykkerne en kilde til de mål og mængdebetegnelser man brugte i 1800- og begyndelsen af 1900-tallet – og til hverdagen.

I Madsen-Vorgod og Pinholts Regnebogen fra 1907 findes fx. følgende regnestykker:

“En Dreng var ved sin Moders Død 12 Aar gammel. han levede derefter i 53 Aar. Hvor gammel blev han?”

“En Dreng, der er ude og tjene, har 12 Km. 16 M. til sit Hjem. hvor langt maa han gaa en Søndag Eftermiddag, naar han vil hjem og tilbage igen? Hvor langt har han til sit Hjem, naar han har gaaet 10 Km. 16.M?”

“Peder skal tjene penge til et Par Støvler, der koster 10 Kr. Hvor længe maa han spare sammen til Støvlerne, naar han tjener 25 Øre om Ugen?”

“Otto skriver en Skrivebog ud i 56 Skoledage. Hvor mange Skrivebøger har han skrevet ud, naar han har gaaet i Skole i 448 Dage?”