Fotografi: Skema fra Odense stadsarkiv, foto Anne Katrine Gjerløff

1800-tallet

Skoleskema

1800-tallet, lærer, skoleskema, undervisning

I skoler med forskelige lokaler, forskellige lærere og mange forskellige fag er et skoleskema en nødvendighed for at holde styr på, hvilke bøger der skal pakkes, hvilket lokale man skal være i og hvornår man får fri.

I landsbyskolen i 1800-tallet var et skema mindre nødvendigt. Man gik i skole hver anden dag i det samme tidsrum, i skolens eneste lokale og med den eneste lærer. Normalt havde man også de samme øvelser hver dag – fag talte man ikke om.

Fx. kunne man indlede med morgensang og fadervor, høre læreren fortælle om kristne læresætninger, og så gå videre til individuelle skriveøvelser og på skift blive hørt hos læreren. Et fast skema var heller ikke nemt at lave, idet eleverne var af forskellige alder og lærte forskellige ting parallelt med hinanden. Så mens nogen øvede stavning og skrivning, kunne andre blive hørt i deres lektie af læreren i den anden ende af skolestuen.

Men en person der godt kunne have brug for et skema, var læreren selv. Fra 1800-tallet findes mange skoleskemaer i arkiver, eller skrevet ind i lærerens bøger, og her kan man se, hvordan læreren planlagde ugens forløb med de skiftende klasser, han skulle undervise. På landet var det de to klasser, der kom på skift, men i byerne kunne en lærer have mange forskellige klasser, og nogle faglærere, i fx gymnastik og håndarbejde, underviste ligefrem på forskellige skoler.

Billedet viser lærer Petersens skoleskema fra Hjallese Skole i 1860. Skemaet – der kaldes en lektionstabel – dækker kun nogle af årets måneder, da august var feriemåned og skolegangen ofte udvidedes om vinteren til fordel for færre skoledage om sommeren. Her er der skema for tirsdag, torsdag og lørdag. I første time er der Indenadslæsning og Stavning, dernæst Religion og Forstandsøvelse, Skrivning, Bibelshistorie, Tavle- og Hovedregning. Om tirsdagen sluttes af med Gymnastik.