Interview: om barndoms- og skoleminder

Af Signe Dahl

Fredag d. 31. oktober afholder Skole200 et festsymposium om skoleerindringer og her kåres desuden vinderen af Lærer for Livet erindringskonkurrencen. En af talerne ved symposiet er professor Dorthe Berntsen, som er ansat ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Vi har snakket lidt med hende om barndoms- og skoleerindringer.

Du skriver i din bog, at man generelt husker sin ungdomstid bedre fordi der blandt andet sker mange nye og identitetsskabende ting. Hvorfor husker man ikke barndommen ligeså godt som ungdommen og det tidlige voksenliv (15-30 år)?

De fleste voksne er ikke i stand til at huske de første 3-4 leveår, og fra tiden helt op til syvårsalderen er der færre tilgængelige erindringer end senere. Dette er kendt under begrebet barndomsamnesi. Det er stadig uklart hvorfor vi har denne amnesi.

Kan du komme med eksempler på, hvad folk typisk erindrer fra skoletiden? Og hvorfor? Hvad står tydeligst frem når grundskoletiden er forbi?

Jeg har ikke specifikt undersøgt skoleerindringer. Men det forholder sig uden tvivl med dem, som med erindringer i almindelighed: Vi husker bedst de episoder, der var distinkte og afveg fra det sædvanlige. Det er for eksempel situationer, hvor vi prøver noget for første gang, eller hvor der sker noget overraskende i timen. Måske er det af samme grund mange husker den første skoledag. Det er begyndelsen på en lang række af skoledage. Der er endnu ikke etableret en praksis som denne dag kan blandes sammen med. Desuden gøres der fra både skolen og hjemmets side noget for at gøre denne dag distinkt. Kulturelt set har den en særlig status ved at markere en overgangsbegivenhed.

En vigtig form for erindring er den kollektive erindring. Du beskriver kollektive erindringer som noget, der er til for at styrke fællesskabet, skabe sammenhold, fælles værdier og fælles fortolkninger af historien. Med dette udgangspunkt kan man vel også se skoletiden som en kollektiv erindring?

Skoleminder kan være helt personlige (minder om første kærlighed, særlige bedrifter, eller drillerier, som man foretrækker at holde for sig selv) eller de kan være kollektive (fælles minder om gode oplevelser, særligt dårlige eller gode lærere, eller pinlige situationer som på mange års afstand bliver til sjove historier, der kan deles til jubilæums sammenkomster og så videre).