2. oktober 2014 Af Nana Møldrup

Anskuelsestavler trykt på plakater og postkort


Warning: implode(): Invalid arguments passed in /home/skole200/public_html/wp-content/themes/skole200/_pages/news-single.php on line 63

Skole200 og AU Library, Campus Emdrup (DPB) udgiver nu, i anledning af undervisningspligtens 200 års jubilæum, en række anskuelsestavler trykt som plakater og postkort.

Anskuelsestavler (også kaldet anskuelsesbilleder) er betegnelsen for de store og ofte farvestrålende billeder, der blev udbredt i danske skoler fra anden halvdel af 1800-tallet og var almindelige langt op i 1900-tallet. Tavlerne var ikke kun til pynt, men repræsenterede en ny pædagogisk metode, hvor eleverne selv skulle iagttage billeder og genstande og formulere sig om det, de så og der findes derfor et utal af flotte og farvestrålande tavler med alverdens motiver. AU Library råder over en samling cirka 12.500 danske og udenlandske anskuelsesbilleder, hvorfra de 13 tavler, som nu er blevet trykt, er udvalgt.

Der er trykt 8 forskellige plakater og 5 forskellige postkort, med motiver fra de klassiske anskuelsestavler. Motiverne byder på blandt andet planter, dyr og teknik og priserne ligger på 35 kr for et sæt á 5 poskort og 60 kr pr. plakat.

Både plakater og postkort kan bestilles i AU Librarys webshop, eller købes i skranken på AU Library, Campus Emdrup (DPB) på DPU.

Du kan læse mere om anskuelsestavlernes formål og historie her.