1. december 2014 Af Majken Astrup

Tour de force i skolehistorie


Warning: implode(): Invalid arguments passed in /home/skole200/public_html/wp-content/themes/skole200/_pages/news-single.php on line 63

Fredag d. 21. november blev fembindsværket Dansk Skolehistorie i 500 år præsenteret på en konference på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) i Emdrup. Forskerne bag projektet fremlagde fem års intensivt arbejde efterfulgt af oplæg og debat ved en række af skolens historiske vidner.

Efterårssolen skinner ind igennem de meterhøje vinduer i festsalen på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) i Emdrup. De runde borde er dækket med hvide duge og kandelabre med levende lys. Stemningen er spændt, forventningsfuld og festlig. Næsten samtlige forfattere til de fem bind om dansk skolehistorie i 500 år er samlet og skal fortælle om deres resultater. Ning de Coninck-Smith, professor m.s.o. på IUP (DPU) og den ene af hovedredaktørerne på Dansk Skolehistorie i 500 år, byder velkommen til den fyldte sal og takker de mange bidragsydere og støtter. Derefter præsenterer Charlotte Appel, lektor på RUC og den anden hovedredaktør, indledningsvist værket. Hun forklarer, at forfatterne har forsøgt at indfange hverdagen i skolen i en grad, som ikke tidligere er set i dansk skolehistorisk forskning. De har set på, hvordan skoleundervisning har været praktiseret til skiftende tider. Og konkluderet, at skole er noget der gøres på mange forskellige måder både privat og offentligt. Der har været store forskelle på hvilken slags undervisning drenge og piger modtog, der var stor forskel på rig og fattig, på om man boede i byen eller på landet.

I skolens historie møder man de, der bestemmer, men også forældrene, der i mange tilfælde var dem, der eftersøgte undervisning. Vi møder lærerne, der havde meget forskellige baggrunde, og som ikke nødvendigvis tog imod instrukser udefra – og så møder vi børn. Skolen er et sted for børn, men det er slående hvor fraværende børn har været i tidligere beskrivelser af skolens historie.”

En blandet flok

Morten Fink-Jensen, der er lektor på Københavns Universitet og medforfatter til bind et, Da læreren holdt skole, træder op på podiet og kaster sig nonchalant ud i gruopvækkende fortællinger om lærerstanden i midten af 1600-tallet.

”Skoleholderen i Vester Brønderslev knivstak i 1634 en mand, som døde. Skoleholderen blev senere dømt og halshugget. Flere lærere kom ud for samme problematik. En kom til at gøre en pige gravid, hvilket var en forbrydelse på den tid. Den slags uheldige historier ved vi noget om fordi tingbogen er bevaret.”fortæller Fink-Jensen.

Han understreger dog, at man ikke på den baggrund kan konkludere, at skolelærerne var uduelige og børnene ingenting lærte. Vi ved netop noget om sagerne fordi bønderne klagede over lærerne. Der har måske været mange tilfælde som bønderne ikke har klaget over, og som vi derfor ikke kender til, men klager tyder på et engagement hos forældrene. Det blev simpelthen set som en nødvendighed, at børnene fik skolegang. Derfor konkluderer forfatterne også i bindet, at skolen i høj grad voksede op nedefra. Skolerne var lokalt forankret og initieret. Kongen interesserede sig ikke synderligt for børns undervisning i Vester Brønderslev, men det gjorde forældrene!

Imod alle odds

Erik Nørr, der er tidligere arkivar fra Rigsarkivet og medforfatter til bind to, Da skolen tog form, fortæller om skolelovene, der blev gennemført i 1814 på trods af statsbankerot, landbrugskrise, Kielerfreden, Wienerkongressen og en usædvanlig lang og kold vinter! Selvom den første skolelov kom allerede i 1789, var 1814-lovene markante pga. deres øgede krav til fagundervisningen, lærerens vidensniveau, skolens indretning og elevernes forhold. Og at de blev gennemført på trods af så dårlige odds var imponerende.

”I 1816 havde man forhandlinger om at skrotte skolelovene, men Kancelliet fastholdt gennemførelsen. Dog med indskrænkninger. Lærerlønningerne måtte vente lidt, børnene fik mere ferie og mindre undervisning,” konstaterer Erik Nørr tørt.

Mod enhedsskolen

Anne Katrine Gjerløff, projektleder og medforfatter til bind tre, Da skolen blev sat i system, fortæller om de mange forskellige typer skoler, der poppede op i det danske landskab.

”Skolen var stadig mangfoldig og vi fortæller derfor skolehistorier – ikke skolehistorie.  Der var arbejdsskoler, kostskoler for de døve og blinde, private fine pigeskoler, belønningsskoler til de kvikke og uformuende. Landsbyskolen var stadig den mest udbredte, men de var også individuelt påvirkede af de lokale forhold såsom religion, arbejdsforhold og geografi.” forklarer Gjerløff.

Børn skulle fortsat kun lære det, de havde brug for i livet, alt efter om de skulle følge i deres fars fodspor som bonde eller præst, eller blive husmor som deres mor. Den sociale mobilitet var yderst begrænset og uligheden stor. Samtidigt begyndte den ’mekaniske’ udenadslære at vige for barnets fornemmelse, indlevelse og følelse af fortællingen. Kvinder fik mulighed for at uddanne sig til lærerinder, både fordi børnetallet steg og kvinderne var billigere i løn, men også fordi man så en fordel i, at kvinderne med deres moderlighed tog sig af de mindste elever. Skolen skulle være et rent og pænt sted, der opdrog eleverne til gode kristne mennesker med en sund sjæl i et sundt legeme. Langsomt bevægede man sig imod et ideal om den samme skolegang for alle børn; folkeskolen, enhedsskolen.

Ændret barnesyn

Ellen Nørgaard, docent emirita og medforfatter på bind fire, Da skolen blev sin egen, fortæller om et nyt barnesyn, der vandt frem i perioden 1920-1970. Det første billede i hendes power point præsentation er af en barnenumse med to distinkte mærker efter slag. Hun fortæller, at en sag om fysisk afstraffelse af 11 skoledrenge i 1952 vakte stor debat i hele landet. Drengene var blevet fanget i at antænde kinesere på skolens område og havde efterfølgende hver især fået 1-3 slag med spanskrøret. En af drengenes mødre opdagede det efterfølgende, fotograferede mærkerne og klagede over læreren. Sagen blev endevendt i alle landets aviser og vakte stor modstand mod fysisk afstraffelse i skolen.

”Sagen vakte stor debat i hele landet fordi to barnesyn stødte sammen. På den ene side havde man barnet i centrum, på den anden side et mere konservativt syn med ydre regulering af barnet. Skolen og traditionen på den ene side med loven på sin side overfor det nye barnesyn på den anden side. Det nye barnesyn sejrede!” fortæller Nørgaard.

Mod nutiden

Den sidste oplægsholder er Lisa Rosén Rasmussen, adjunkt på Københavns Universitet og medforfatter til bind fem, Da skolen blev alles. Hun fortæller om hyppige magtkampe mellem politikere, forældre og interesseorganisationer, om skolesammenlægninger, et stigende antal nye skolelove og øget politisk styring. Med regnemaskinen som eksempel fortæller hun om digitaliseringen af skolen og det den bragte med sig. Lommekalkulatoren gjorde i slutningen af 1970’erne sit indtog i skolen. Først kun for de ældre klasser, men senere også de yngre. Lærerne var meget positive, idet maskinen gav eleverne tid til at fordybe sig i matematikken fremfor i talarbejdet. Regnemaskinen var en protese ligesom briller eller bøjle, og et rigtigt facit gav eleverne mod på mere.

”I 80’erne tegnede der sig en ambivalens. Computeren kunne måske tage magten over mennesket og over skolen. Hvad gjorde digitaliseringen ved barnet? Hvad gjorde tastaturet ved barnets skriveevner? Skolen skulle lære børnene om teknologien og dermed tage kontrollen med den – inden den tog kontrollen med eleverne.” fortæller Rosén Rasmussen.

I 1990’erne flytter fokus sig fra resultat til procesorienteret arbejde med computeren. Den var nu ikke længere en trussel, men et arbejdsredskab, et middel til at forbedre elevens muligheder for redigering og bearbejdning i skrive- og regneprocessen.

Skolens levende vidner

Efter den intensive gennemgang af 500 års skolehistorier (dog i nedslag) følger en række oplæg og paneldebatter med politikere fra elevorganisationer, lærer- og skolelederforeninger og folketinget samt forskere indenfor skoleområdet. Vidnerne fortæller om deres egne erindringer, ikke som et vælgermøde eller et politisk slagsmål, men fortællinger om forhandlinger, demonstrationer, protester, nye muligheder, fremgang og tilbagegang. Det hele bliver styret af forhenværende chefredaktør for fagbladet Folkeskolen, Thorkild Thejsen. Tidligere næstformand i Landsorganisationen af Elever (LOE), Helle Rabøl Hansen, fortæller om en tid hvor politikerne så småt begyndte at inddrage eleverne i de politiske udvalg, men ikke i de reelle politiske forhandlinger. Tidligere skoledirektør i Aarhus og formand for Folkeskolens Udviklingsråd, Birgit Darr, fortæller om en tid, hvor undervisningsminister Bertel Haarder blev hængende til middagen når skolelederne havde årsmøde og hun havde mulighed for at snakke i flere timer med ministeren. Efter en årrække blev hun bedt af ministerens embedsmænd, om ikke hun ville holde igen med de mange idéer, for de kunne næsten ikke følge med når Haarder kom tilbage til kontoret efter årsmødets middag.

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen fortæller om sin første tid som lærer. Da han tog sin klasse med hjem, de var på natlig fisketur i måneskinnet og overnattede på Bondos loft. Noget han tørt konstaterer, ville være fuldstændig umuligt i dag. Dels fordi det var forbudt at fiske uden fisketegn, dels fordi hans loft sikkert var både sundhedsskadeligt og ulovligt at sove på. Og selvfølgelig pga. arbejdstidsreguleringen.

Tidligere undervisningsminister for Venstre, Bertel Haarder, fortæller om en stor læseundersøgelse i 80’erne, der afslørede hvor dårligt mange af de danske skoleelever læste. Professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet fortæller om udviklingen af tests i skolen frem til de første PISA undersøgelser i nullerne.

Vidnepanelet rundes af sidst på eftermiddagen, hvorefter en stadig fyldt sal af tilhørere bevæger sig ud for at få et glas boblevand. Det er blevet mørkt udenfor. De levende lys er ved at brænde ned, men står lidt endnu og skaber et blødt lys i den smukke gamle festsal på Emdrupborg.

Foruden de nævnte vidner, deltog Chresten Sloth Christensen, tidligere formand for Pædagogisk Udvalg og skoledirektør i Skagen, Anders Balle, tidligere lærer, skoleleder og formand for Skolelederforeningen, Jan Trojaborg, tidligere redaktør af Københavns Kommuneskole og formand for Københavns Lærerforening, Anne-Mette Kruse, tidligere lektor og Asger Baunsbak-Jensen, tidligere formand for Det Radikale Venstre.

 

Bind 1-4 er udkommet i 2013-14. Bind 5, Da skolen blev alles, forventes udgivet i foråret 2015.