Gentofte lokalhistoriske arkiv.

Børneliv 1960-1970erne

Af Anette Eklund Hansen

Klik her for fuld tekst i pdf

Børnelivet i denne periode blev præget af to vigtige forhold:

  1. En voldsomt økonomisk vækst fra slutningen af 1950erne fik næsten arbejdsløsheden til at forsvinde og gav øget velstand til en stor del af familierne. Den gode økonomi lagde grundlaget for udviklingen af velfærdsstaten. Fattige familier kunne få tilskud fra det offentlige til bolig og andre fornødenheder, så manglerne ikke var så åbenbare. Selv om der stadig fandtes slum både på landet og i byerne, blev der bygget nye almene boliger i massevis, så boligstandarden for de fleste blev rimelig. Uddannelse blev gratis, og studerende kunne få SU, så langt flere unge – også piger – kunne få en uddannelse. Børn havde stadig arbejde i fritiden, men pengene kunne barnet oftest selv beholde til opfyldelse af særlige ønsker.
  2. I 1958 kom der en ny skolelov, der gav alle børn i Danmark den samme skolegang de første 7 år. Hverandendagsskolen på landet blev afskaffet. Alle børn skulle have de samme fag. Dette opnåedes ved, at der på landet blev bygget nye centralskoler (de små landsbyskoler blev lukket) med gymnastiksal, skolekøkken, formningslokale, fysik- og biologilokale og sløjdsal. Dette krav var reelt allerede indført i 1937, men byggeri og udvidelser var stærkt forsinket på grund af krigen og tog først fart i 1950erne. I 1960erne kunne der stadig være kønsopdeling af timerne i sløjd(drenge) og skolekøkken(piger). Mellemskolen blev afskaffet, så sorteringen af børnene blev udskudt til 8. klasses niveau. Dette betød, at langt flere børn fra arbejderklassen fik en bedre og længere boglig uddannelse i folkeskolen.

De allerfleste familier fik 2-3 børn. Faderen var stadig hovedforsørger, men mødrene kom i stort tal ud på arbejdsmarkedet i 60erne. I 1970 havde 50% af alle gifte kvinder erhvervsarbejde. For en voksende andel af børnene betød det, at det fælles børneliv startede i børnehaven, og fortsatte i skole og fritidshjem eller på byggelegepladser o. lign. Der blev også oprettet ungdomsklubber for de ældste børn. På landet kom denne udvikling først i 1980erne. I de store boligkomplekser var der masser af børn at lege med, mens de hastigt voksende parcelhuskvarterer i omegnen af byerne, var mere børnefattige. De bedre boligforhold medførte også, at børnene ofte havde deres egne værelser. Enlige (mødre) med børn fik bedre eksistensvilkår, i takt med, at mødrene fik bedre uddannelser og erhvervsmuligheder, samt bedre daginstitutionsdækning og offentlige børnetilskud.

Hvor børns lønarbejde ikke mere var nødvendigt, havde børn stadig huslige pligter i familien, måske pigerne mest med husarbejde og børnepasning. Arbejdstiden blev sat ned og ferien forøget. Dette betød, at stadig flere familier havde råd og mulighed for at holde ferie. I 1960erne begyndte charterturismen så småt, mens campingferierne også var et hit for børnefamilierne. Mange havde fået råd til at have en bil, så der blev også muligheder for at besøge familien, der boede længere borte eller lave udflugter ud i det blå. En tivolitur, en biograftur, et besøg i zoologisk have eller et museum, var også eftertragtede familieaktiviteter.

Samfundet passede på børnene. Fra fødslen havde børn et årligt helbredscheck, som fortsatte med skolelægeordning (obligatorisk fra 1946), når de kom i skole. Vaccinationsprogrammer havde fået de værste sygdomme, som polio og tuberkulose til at forsvinde. Gratis tandlæge eller skoletandlægeordninger var også i starten af 1970erne blevet indført over hele landet. Familiernes bedre levevilkår resulterede i, at børnene gennemgående fik ordentlig mad, og dermed også havde en bedre helbredstilstand. Mange boliger både på landet og i byen havde stadig ikke varmt vand og badeværelse, men klatvask og et ugentlig bad på en badeanstalt kunne holde skidtet fra døren. Børn fik i almindelighed det tøj og fodtøj, de havde brug for, men familiens indtægtsforhold afgjorde selvfølgelig kvalitet og udseende. Dagligtøjet kunne være købt i Daells Varehus som postordre, i børnetøjsbutikken eller i 1970erne i Bilka og andre store varehuse, der også handlede med tøj. Festtøj til jul, fødselsdag eller danseafslutning havde de fleste drenge og piger. Og konfirmationstøjet var en historie for sig.

I skolen var der sat store ændringer i gang med 1958-loven, der blev fuldtop af ændringer, der satte fokus på kundskabstilegnelse, selvstændiggørelse af børnene og en demokratisering af skoledagen i 1970erne. I 1972 blev grundskolen udvidet til 9 år med mulighed for et ekstra år i 10. klasse. Skolen indtog stadig mere af børnenes tid. I 1960erne-70erne fik skoleskemaet flere fag og flere timer i sprog, og samfunds, kultur- og naturfag. Sløjd, hjemkundskab, gymnastik, musik og formning blev også prioriteret, som en vigtig del af børnenes skoleliv. Til gengæld nedtonedes religion og den dertil knyttede morallære kraftigt. I 1967 blev lærerenes ret til at slå børnene endelig fjernet efter mange års tovtrækkeri blandt lærere, politikere og børneforsorgsfolk. Folkeskolen blev mere demokratisk og en samfundsskole, hvor børnene skulle tilegne sig kundskaber og færdigheder, der kunne befordre børnenes medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund. Relationerne mellem lærere og elever blev mere menneskelige, og den autoritære omgangstone blev udskiftet med, at lærere og elever var ”dus” og på fornavn. Straffe forekom, men i form af, at eleven blev vist udenfor døren eller en formanende snak med inspektøren. Forældrene blev også i højere grad inddraget i et skole/hjemsamarbejdet. Skolen blev i perioden demokratiseret og menneskeliggjort, med større vægt på, at børnene blev klogere og samtidig havde en god tid på deres ”arbejdsplads”.

Mange børn havde fra 12- 13 årsalderen fritidsarbejde for at tjene penge til ekstra fornøjelser og større ting, som en båndoptager, en fodbold eller lignende. Børnene arbejdede som bude, avisudbringere, bærplukkere, børnepassere o.l. 5-10 timer om ugen. Mange fik også lommepenge. De relativt mange penge, som børnegruppen tjente betød, at børnegruppen nu blev interessante som forbrugere. Legetøjsforhandlere, tøjfirmaer, bladudgivere og musikindustrien satsede i stigende grad på forældre- og børnesegmentet.

Børnene havde efter skoletid (og fritidshjem) mere fritid end tidligere generationer af børn, og flere fritidstilbud end tidligere. De kunne cykle til sport, musikundervisning, dans eller spejder eller lege med kammeraterne hjemme på deres egne værelser. Børn var mere mobile. Før i tiden havde de måttet gå, nu havde de fleste cykler – om end de var brugte, eller de tog bussen eller toget til aktiviteterne. I radioen og fjernsynet blev der lavet programmer særligt for børn og unge tilpasset forskellige alderstrin. Også filmindustrien og TV rettede sig mod børnene med Far til fire og Sonja fra Saxogade. Også børnene på landet kom i skolebio. Musik og børn hører sammen. Så derfor blev der produceret mange plader med musik for og af børn, som f.eks. fra Vesterbro Ungdomsgård med Kattejammerrock. Teaterfolk skabte forestillinger specielt for børn, som de rejste rundt med på skolerne, og børnebogsforfattere skrev for alle aldre af børn. Bøgerne kunne lånes på skolebiblioteket eller på de stadig flere biblioteker i byerne.

Børnelivet i 1960erne og 1970erne var det velstandsmæssigt hidtil bedste for de fleste børn i hele århundredet, selv om der stadig var børn, der boede i fattige familier. Skolen tog mere af børnenes tid, men var også blevet langt mere kundskabsrig end tidligere. Den blev demokratiseret, så den i højere grad også blev på børnenes præmisser. Det vigtigste for børnelivet var dog nok den generelle velstandsstigning i familierne, der bl.a. betød, at børns arbejde ikke mere var en nødvendighed for familiens overlevelse. Fritidsarbejde blev for børnenes egen skyld til indtjening af egne penge. Børn fik den mad de skulle have, og samfundet havde omsorg ved at stille gratis læge- og tandlægehjælp til rådighed. Selv om forældre stadig havde lov til at slå, var opfattelsen af opdragelse mindre disciplinpræget end i tidligere årtier. Der var mange fritids- og kulturelle aktiviteter, der specielt rettede sig mod børnene og ferie med familien gav også børnene et frirum og oplevelser i andre lande end Danmark.