Gymnastik for drenge, 4.-7. klasse

I denne lektion lægger vi op til brug af Dansk Skoleidræts materiale om kaptajn Jespersens gymnastik, fra materialet Sæt Skolen i bevægelse.

I perioden var gymnastik kønsopdelt og havde forskelligt udtryk alt efter køn, så vi foreslår at det kun er drengene, der prøver dette forløb, som en afspejling af periodens skolehverdag. Kaptajn Jespersens gymnastik var både populær og indflydelsesrig, og oplægget inddrager direkte hans instruktioner og øvelser.

Formålet er

  1. at lære eleverne noget om en kendt dansk personlighed, gymnastikpioneren kaptajn Jespersen
  2. at de lærer noget om tidligere tiders idrætskultur. Derefter kan elever og lærere sammen vurdere, om Kaptajn Jespersens indsats stadig kan spores i dag.