Historisk indsigt – Danmark med i EF, 8. – 10. klasse

klik her for fuld tekst som PDF

Mens 1. verdenskrig var blevet efterfulgt af en periode med økonomisk krise, formede tiden efter 2. verdenskrig sig markant anderledes. Vesteuropa oplevede et økonomisk boom, man ikke havde set mage til tidligere. Fra 1960 gik udviklingen af et velfærdsstatslige projekt stærkt – især i årene 1965-1976. Danmark fik et omfattende hospitalsvæsen og et fintmasket net af ordninger, der kunne yde sine indbyggere et vist mindstemål af økonomisk sikkerhed i tilfælde af sygdom og invaliditet. Der kom plejehjem for handicappede og syge, et uddannelsessystem, der i princippet gav alle mulighed for at uddanne sig så godt som deres evner tillod, og vuggestuer og børnehaver og fritidshjem og ungdomsklubber, hvor børnene fik mad og blev opdraget, mens far, og i stigende grad også mor, gik på arbejde og tjente familien rigere end nogensinde før i Danmarkshistorien.

Danmarks indtræden i EF i 1973 var på mange måder efterkrigstidens mest skelsættende begivenhed. Hermed blev Danmark, ikke blot økonomisk men også politisk, en del af et større Europa.

Ved folkeafstemningen den 2. oktober 1972 stemte et flertal af danskerne ja til medlemskab af EF, hvorefter Danmark blev medlem af EF fra den 1. januar 1973.

Grundstenen til det EU, vi kender i dag, blev lagt kort efter 2. Verdenskrig, hvor Europa var en verdensdel i kaos. For at sikre fred, stabilitet og økonomisk vækst fødtes tanker om et nært og fast samarbejde mellem de tidligere krigsførende lande.

Den 9. maj 1950 præsenterede Frankrigs udenrigsminister, Robert Schuman, et forslag om det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Forslaget udsprang af et ønske om en fælles kontrol med de industrier, som havde gjort et militært oprustningskapløb muligt før og under krigen. Formålet var via kontrol med de tunge industrier at umuliggøre krig mellem de deltagende lande. Der var seks europæiske lande, som underskrev Traktaten om det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, og dermed grundlagde det samarbejde vi i dag kender som EU og som dengang blev kaldt EF.

De seks lande var:

  • Belgien
  • Frankrig
  • Holland
  • Italien
  • Luxembourg
  • Tyskland

Op gennem 1960’erne blev der imidlertid dannet to økonomiske blokke i Europa.

Som et modtræk til EF blev EFTA dannet i 1960. Initiativet til dannelsen af EFTA blev taget af Storbritannien og Sverige, og de øvrige medlemmer var Østrig, Schweiz, Portugal, Norge og Danmark.

EFTA var et frihandelsområde uden told og importrestriktioner, men i modsætning til EF fastsatte hvert medlemsland sine egne toldsatser, så der var ikke tale om et egentligt fællesmarked, hvor EF-samarbejdet indebar et økonomisk samarbejde med fælles toldmure udadtil og en fælles landbrugspolitik.

Danmark havde økonomiske interesser i både EF og EFTA, men valgte i første omgang at tilslutte sig EFTA, da Danmark var interesseret i at samarbejde med briterne for at sikre den store danske landbrugseksport til Storbritannien.

Medlemskabet af EFTA skabte imidlertid ikke ro om Danmarks markedspolitik, da det var problematisk at eksportere landbrugsvarer til de øvrige EFTA-lande. Der var også frygt for, at det ville blive sværere at afsætte landbrugsvarer til EF-landene, så da Storbritannien allerede i 1961 og igen i 1967 søgte om medlemskab af EF, fulgte Danmark samt Norge og Irland efter.

Danmarks, Irlands og Storbritanniens optagelse i EF blev dog hindret to gange i løbet af 60’erne, hvilket skyldtes den franske præsident, Charles de Gaulle, som nedlagde veto mod Storbritanniens optagelse i EF, hvilket også udelukkede muligheden for Danmarks og Irlands optagelse i EF.

EF indledte optagelsesforhandlinger med Danmark, Storbritannien, Norge og Irland i juni 1970. I Folketinget var der stor opbakning til et dansk medlemskab, og kun Socialistisk Folkeparti var imod. Men i debatten viste det sig hurtigt, at der også i andre partier – især Socialdemokratiet – var EF-skeptikere. Fra 1971 blev en stor del af modstanden varetaget af Folkebevægelsen mod EF, hvis medlemmer var meget aktive i medie- og gadebilledet.

I 1972 skulle der afholdes folkeafstemning om et dansk medlemskab, og da Norge kort forinden havde stemt nej til EF, troede mange, at det samme ville ske i Danmark ved afstemningen den 2. oktober 1972.  Men argumenterne om bedre økonomi tiltalte tilsyneladende danskerne, for et overvældende flertal stemte ja til et medlemskab af EF. Danmark blev sammen med Storbritannien og Irland optaget i EF pr. 1. januar 1973.

Danmarks indtræden i EF i 1973 var på mange måder efterkrigstidens mest skelsættende begivenhed. Hermed blev Danmark, ikke blot økonomisk men også politisk, en del af et større Europa. Siden da har det ikke altid været let og ligetil for Danmark at indgå i det samarbejde vi i dag kender som EU.

Tal evt. med eleverne om dengang Danmark stemte sig ind i EF. Hvilke betydning har dette haft for Danmark. Lad eleverne komme med konkret bud på, hvordan dette medlemskab har påvirket udviklingen i det Danske samfund. Tal med eleverne om, medlemskabet af EU har nogen betydning for den måde vi holder skole på i Danmark og det skolesystem vi har.

Find inspiration i DR Skoles materiale her

Der er fri adgang til DR Skole ved brug af UNI-Login.

Se evt. filmklippene

A: Stem JA eller NEJ til EF

EF-splittelse i Socialdemokratiet

EF-modstand i Socialdemokratiet

EF-modstanderpartiet SF erkender nederlaget

DKP: EF-tilhængerne bader i kampagnepenge

Lad evt. eleverne i filmklippene finde de argumenter der bliver brugt for at overtale vælgerne til at stemme JA eller NEJ til EF. Dette kunne evt. være et emne man tog op i historieundervisningen efter denne temauge.

Baggrundsartikler

Danmarks medlemskab af EF og EU

Vi henviser i øvrigt til den samlede vejledning for projektugen.

Vælg fuld tekst i PDF for at se hele oplægget.