Klassens time, alle klasser

klik her for fuld tekst i pdf

Denne lektion kan man evt. vælge at tale om elevrådets rolle eller klassens time, som denne var tænkt, da denne time blev sat på skoleskemaet. Man kan selvfølgelig også medbringe en kage og læse historier højt for eleverne. En model for klassens time, som mange sikkert vil huske fra 1970’erne.

Man kan benytte denne lektion til at tale om elevrådet, og hvorfor man på skoler bør have et elevråd. Fortæl eleverne historien omkring elevråd og elevmedbestemmelse i skolen. Lad eleverne byde ind med, hvad de synes jeres elevråd bør tage sig af for emner. Udarbejd evt. en liste og aflever denne til skolens elevråd.

Ligeledes kan man tale med eleverne om klassens time, og hvad den egentlige mening med denne lektion var. Er det overhovedet nødvendigt at have en sådan? Bør man kun have klassens time, hvis der er “problemer i klassen”? Tal om, hvad klassens time tidligere har været brugt til i jeres klasse. Lad eleverne byde ind med, hvad en klassens time bør indeholde, og hvad en sådan lektion bør bruges til. Udarbejd evt. en fælles liste til, hvad I gerne vil bruge klassens time på i det næste års tid. Tal om, hvor tit man skal have en klassens time. og lad eleverne finde gode argumenter for, hvorfor dette kan være nødvendigt.

Vælg fuld tekst i pdf for at se hele oplægget