AU LIbrary, Campus Emdrup (DPB)

Se ud som i gamle dage – ideer til udklædning og madpakker

Af Anne Katrine Gjerløff

klik her for fuld tekst i pdf

Her er ideer til, hvordan man nemt og enkelt kan ”se ud som i gamle dage”.

Hår

For perioderne 1860-70erne og især i 1920erne-30erne kan drengene være vandkæmmede og piger med langt hår have en eller to fletninger. Piger med kort eller pagehår kan lave sideskilning med hårklemmer. Særligt ude på landet kan pigerne tage stråhat eller tørklæde om håret også. For perioden 1960erne-70erne kan der være store forskelle, både fra kæmmet sideskilning til drenge med langt hår og pigerne evt. rottehaler, løst hængende hår eller tørklæder.

Påklædning

Drenge: Skjorter eller langærmede (hvide eller beige) undertrøjer. Evt. med (strikket) vest. Korte bukser eller bukser i lærred eller fløjl går i alle perioderne. I 1960erne-70erne er cowboybukser perfekt. Stadig gerne med skjorte eller strikket sweater. Busseronner/anorakker går fint i de to sidste perioder. Matrostøj/matroskraver i de to første. I disse perioder evt. også halsklud (tørklæde) eller halstørklæde.

Piger: I den ældste periode er kjole eller (ikke for kort) nederdel godt evt. med skjortebluse til og gerne med forklæde over også. Gerne sjal eller tørklæde om skuldrene. Længere op i tid kan kjolerne være kortere og blonder, blomstrede mønstre, striber, skjortekjoler, spencere mv. er fint. Striktrøjer, jakker og hat er fint i den mellemste periode også. For 1960erne-70erne er der temmelig frit spil. Find gerne tidstypiske ting som bukser med svaj, batik, tøj med applikationer, hønsestrikkede sweatre mv.

Tænk gerne over farver. Undgå så vidt muligt kunststof og neonfarver. Brug gerne hvidt, beige, sort, gråt, blåt og evt. rødt for de ældste perioder. Piger gerne småblomstret og stribet også. I den sidste periode er striber, orange, brunt, lilla og storemønstre glimrende.

Skoletasker

Brugte man egentlig kun, når der var behov for det. I de ældste perioder havde børnene ikke nødvendigvis mange bøger med hjem, og tasken ofte kun til madpakken og evt. penalhus. Evt. kan en læderlivrem spændes om bog eller madpakke. Madpakke kan bæres i sejlgarnssnor. En gammel lædermappe eller dameskuldertaske kan bruges også. Udslidt fjeldræv er fin til den sidste periode – her kan stofindkøbsposer også bruges.

Madpakker

Selvom indholdet ikke nødvendigvis skal være autentisk, kan madpakkerne de første dage i ugen blive pakket ind i madpakke- eller bagepapir og ombindes med sejlgarn. Alternativt en metalæske, eller avispapir. Søskende eller klassekammerater kan have deres fælles madpakke i en stråkurv.

I den sidste periode er plastikmadpakker helt fint – måske endda i gul, brun eller orange.

Tidstypiske madpakker kan fx være:

1860-70erne: Rugbrød eller groft brød med fedt/smør og salt. Evt. med sirup, sukker eller honning. Kolde kartofler. En stump pølse, koldt, evt. røget kød, ost eller leverpostej også fint. Måske et æble. Evt. et par hårde kiks eller tvebakker.

1920-30erne: Det samme, men med bredere pålægsudvalg. Tomat og agurk ok. Pålægsmad. Margarine. Fedtegrever, leverpostej og pølse. Kartoffelmad. Saltkød, rullepølse eller en frikadelle. Gerne et æble eller anden dansk frugt. Evt. fiskepålæg som røget makrel, sild. Æggemad.

1960-70erne: Det samme, men evt. suppleret med chokolademad eller wienerbrød/hvidt brød. Gnavegulerod, rød peber, rosiner, figenpålæg. Frugt som før, evt. appelsin. Gerne rester fra aftensmaden. Koldt kødpålæg, frikadelle. Spegepølse med remoulade, leverpostej med rødbede. Makrel i tomat. Røget filet eller skinke. Æggemad. Måske ligefrem en bøtte med salat – bønnespirer, blegselleri eller hvidkål. Evt. en bolle med pålæg.

Drikkevarer for alle tre perioder:

Vand eller mælk.

Find inspiration til udseende her:
Om madpakken og skolemaden:
  • Skolemad. Vild med Viden nr. 24, Svend Skafte Overgaard.