Vild med Viden, nr. 20

Sundhed i skolen i 200 år

klik her for at se artikel i pdf

Sundhed i skolen i 200 år

Selvom skolens hovedformål har været en udvikling af elevernes forstand og personlighed, så har det også været tydeligt gennem alle årene siden 1814, at elevernes krop, sundhed og ernæring også var elementer, som skolen var nødt til at forholde sig til og måske endda tage ansvar for. I opdragelsen af fremtidens gode borgere kunne det ikke nytte, at man ikke også tog hensyn til den fysiske opdragelse af børnene – en sund sjæl måtte også have et sundt legeme. Sundhedsarbejde i skolen omfatter både de fag, der på en eller anden måde har beskæftiget sig med eleverne krop, og alle de andre tiltag som gennem skolen har skullet påvirke elevernes sundhed.

Når det gælder fag, så var gymnastik et obligatorisk fag for drenge fra 1814, men kun hvor der var uddannede lærerkræfter og fysiske faciliteter til faget. Op mod slutningen af 1800-tallet kom der gymnastiksale, sportspladser og håndbøger og vejledninger i faget, og det blev meget udbredt og efterhånden også for piger. Omkring 1900 begyndte også boldspil og forskelige lege at blive indarbejdet i faget.

Viden om kroppens udvikling og sunde vaner kunne inddrages i undervisningen i mange sammenhænge, men har aldrig været et selvstændigt fag. Opdragelse til gode vaner, som mådehold, renlighed og andre sunde vaner, har indgået i undervisningen på varierende vis i omfang og stil, alt efter lærerens temperament og tidernes skiftende normer. Sundhedslære kunne således indgå i både gymnastik, husgerning, naturhistorie og kristendom og blev normalt op gennem 1900-tallet. Det omfattede bl.a. undervisning i sund ernæring, advarsler mod alkohol, og gode råd og sove- og vaskevaner. Et særligt aspekt var seksualundervisning, som var yderst omdiskuteret og ikke obligatorisk før 1970erne.

Sundhed var også et element i husgerning, hvor den mad, der blev tilberedt i skolekøkkenet, afspejler tidernes holdning til god og sund mad. I 1900-tallets begyndelse var det således ikke et kvalitetsparamenter, at maden ikke var fed – nærmest tværtimod. I datidens skolemad, der blev serveret for trængende elever, gjaldt det også om at få så næringsrig kost som muligt, til så få penge som muligt.

De største ressourcer blev dog lagt i at sikre skolens generelle hygiejne, så børnenes helbred ikke tog skade af skolegangen. Der kom stor opmærksomhed på dette spørgsmål i anden halvdel af 1800-tallet, og der blev grundlagt en forening, udgivet tidsskrifter og udarbejdet en stor kommissionsbetænkning om spørgsmålet skolehygiejne. Skolehygiejne omfattede både skolernes lys, luft og temperaturer, smittefare, elevernes renlighed, ergonomi i skolemøblerne og egentlige lægetilsyn. Blandt mærkesagerne var indførelse af skolebade og skolelægeordninger, og omkring 1900 var der stor fokus på smittefarer – særligt tuberkulose.

På nogle skoler ansatte man også personale til at hjælpe børn med badning og aflusning, og enkelte steder var der også tilknyttet tandlæge. Huller i tænderne var fuldkomment normalt langt op i 1900-tallet, hvor det var sjældent at finde en eneste elev uden tandproblemer. Skolelæger blev obligatoriske i 1946 og tandlæge først i 1970erne.

Skolehygiejnen handlede meget om praktiske og arkitektoniske løsninger på den logistik, der skulle virke i en skole, når hundredevis af børn skulle opholde sig længe i den samme bygning og have opfyldt behov for frisk luft, drikkevand, toiletter og et sted at spise madpakken. Mange byskoler havde toiletter med skyl i starten af 1900-tallet, men ude på landet var der op mod midten af 1900-tallet stadig skoler, der kun havde et udendørs latrin. Det var også først efter midten af 1900-tallet, at skolens toiletter begyndte at blive placeret indenfor i skolen og eleverne ikke længere måtte bede om ”at gå i gården”.

Sundhedsundervisningen, og de problemer den skulle adressere, ændrede også karakter i løbet af 1900-tallet. Mentalhygiejne og det psykologiske aspekt af børns liv kom ind på lige fod med den kropslige hygiejne. Emner som rygning, kønsliv og pubertet blev hyppigere inddraget og fejlernæring betød efterhånden ligeså ofte fedme, som det før havde betydet underernæring.

Nogle udfordringer er de samme, som skolen altid har stået med. Mange børn på samme sted giver smitte med lus og virus, og ulækre eller få toiletter afholder stadig mange børn fra toiletbesøg i skoletiden. Andre spørgsmål, som den personlige hygiejne og tandbørstning, er nu blevet så relativt inkorporeret i familiernes hverdag, at det i mindre grad er blevet skolens opgave at introducere eleverne til badning og tandhygiejne, ligesom de fleste elever har et grundlæggende kendskab til, hvor de små børn kommer fra allerede fra de mindste klasser.